Velkommen

Velkommen til SAS Cargo Center ferieboligforenings hjemme-side. Her på siden kan du finde information om foreningen og dens lejligheder i Spanien, Portugal, Frankrig og Thailand.

Du kan via hjemmesiden se om lejlighederne er ledige og sende en booking til den aktuelle koordinator.

Når du har fået bekræftet din booking, kan du via netbank sende din betaling til vores konto i BankNordik. Vi vil sætte stor pris på at du bruger denne betalingsform da det hjælper vores kasserer med at identificerer betalingen.

Vores konto nr er: 6507-3053165388

Tag et kig omkring og husk: AT REJSE ER AT LEVE!

Med venlig hilsen
Johnny Hansen
(formand)

 

Den 22. marts 2017 kl 17. er der ordinær genralforsmaling Ved Diget og

der er vigtige emner på agendaen.

Venlig hilsen

Niels B.

Nyhedsbrev nr. 22 Der er nogle meget attraktive uger ledige henover foråret og sommeren i La Clusaz lejligheden. Har du lyst til at gøre brug af muligheden, så kontakt venligst koordinatoren. Venlig hilsen H.P.

Jobannonce

Revisor til
SAS Cargo Center Ferieboligforening
Vores revisor gennem mange år har besluttet sig til, at NOK ER NOK,
så vi vil gerne spørge vores medlemmer om nogen har lyst til at overtage denne ansvarsfulde post.
Han var selv professionel revisor (og dermed nærmest overkvalificeret).

Vi kan godt nøjes med:
• Kendskab til økonomi
• Kendskab til regnskab
• Kendskab til foreningen
• En revision, et budgetmødet og en generalforsamling om året plus måske lidt snak ind i mellem.

Vi kan tilbyde:
• Løn: Nul
• Andet:
To friuger i valgfri lejlighed
Sommermiddag med bestyrelsen og partner

Venlig hilsen
Niels B

PS. Der er nyt bestyrelsesreferat på hjemmesiden.

Inden referatet er klart, kan vi som ’Breaking News’ allerede nu informere om, at den ekstraordinære Generalforsamling den 19. januar med overvældende flertal besluttede at sælge lejligheden i Lissabon.

Men da vi ved, at lejligheden er populær hos nogle medlemmer (inkl. sekretæren), blev det også besluttet, at give medlemmerne chancen for at købe den, inden vi sætter den til salg

Vi vil gerne høre fra jer, som har seriøs interesse i et eventuelt køb, inden generalforsamlingen den 22. marts 2017. Praktiske detaljer kan ordnes senere.

Har I interesse eller spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte formanden via mail eller telefonisk 40312021.

Nærmere detaljer om mødet i referatet senere.

Vh Niels B.

Ekstraordinær Generalforsamling i morgen den 19. januar kl 17. Ved Diget.

Vh Niels B.

Emne: Meget attraktiv uge i La Clusaz er ledig

Uge 7 (11. – 18. februar 2017) er blevet ledig i La Clusaz lejligheden.

Har du lyst til at gøre brug af muligheden, så kontakt venligst koordinatoren.

Venlig hilsen

H.P.

-----

Den 19. januar 2017 kl 17 Ved Diget

Emne: Beslutning om salg af Lissabon lejligheden.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Nu er uge 3 i La Clusaz blevet reserveret.

Vh H.P.

Kære medlemmer
Uge 3 - 14-21JAN17 er ledig i La Clusaz.

Først til mølle vil få den attraktive uge.
Venlig hilsen

H.P.

Til de hurtige Kunne du tænke dig 30 grader i oktober? Så er lejligheden i Jomtien ledig i ugerne 41-42 (eneste ledige uger indtil primo marts 2017) Henvendelse til koordinatoren: Nielsandersen9@hotmail.com Venlig hilsen Niels B.

Kære medlemmer

På årets ordinære generalforsamling blev det besluttet, at det skal være muligt for alle SCCFF medlemmer på foreningens hjemmeside, at se hvem der er bruger af lejlighederne og i hvilke perioder.
Den funktionalitet er nu blevet udviklet og det vil som udgangspunkt også være muligt at se medlemmets telefonnr. og e-mail. Det vil dog være muligt at fravælge visning af netop telefonnr. og e-mail.
Ønsker du ikke at dit telefonnr. og e-mail skal vises, bedes du kontakte Hans Peter Michaelsen på hp_mic@hotmail.com senest d. 31. august 2016.
Umiddelbart efter denne dato vil funktionaliteten blive tilgængelig for alle medlemmer - nærmere herom senere.

Venlig hilsen
Hans Peter Michaelsen

Kære medlemmer

1. Uge 27 er blevet ledig i La Clusaz. First come - first served - af koordinatoren.

3. Man kan nu se hjemmesiden fra Android tablets

2. Og så vil vi gerne minde om deadline for vintersæsonen i La Clusaz på onsdag den 1. juni kl. 12.

Venlig hilsen

Niels B.

Kære medlemmer.
Helt pludseligt er der to ledige uger i Malaga:
Fra 20. august til 3. september 2016
First come first served.
Henvendelse til koordinatoren
Venlig hilsen
Niels B

Bookingreglerne er blevet opdateret som informeret på generalforsamlingen.

Venlig hilsen

Niels B.

Kære medlemmer
Her er en chance for en spontan ferie i varmen.
Malaga lejligheden er blevet ledig i næste uge – fra 9-16. april.
First come - first served
Henvendelse til koordinatoren.
Venlig hilsen Niels B.

Kære medlemmer
Nu er der endnu en chance for lidt varme inden jul:
Malaga lejligheden er blevet ledig fra den 14. november til den 19. december
Henvendelse til koordinatoren

Venlig hilsen
Jan Frederiksen

La Clusaz
En af de bedste ski uger er stadig ledig. Fra 2. - 9. januar 2016
Kontakt koordinator. First come - first served
Venlig hilsen Hans Peter Michaelsen

Og så er der et nyt bestyrelsesreferat på hjemmesiden
Niels B

Kære medlemmer

Her er der to chancer for lidt ekstra sommer I Malaga: Ugerne fra den 10/10 til 17/10 og fra 14/11 til 21/11 er blevet ledige grundet sygdom.

Henvendelse til koordinatoren.

Med venlig hilsen

Jan Frederiksen

 +45 53124047

Kære medlemmer

Det med stor glæde at kunne præsenterer Hans Peter Michaelsen som ny Koordinator 

for La Clusaz fra dags dato og byder ham velkommen i bestyrelsen.

På bestyrelsen vegne.

Johnny Brøndum Hansen

 

 

Uge 36 (29-08 - 05-09) er blevet ledig i La Clusaz.

Først til mølle.

Med venlig hilsen

Johnny Brøndum Hansen

 

 

Endnu en uge i vores måske mest attraktive lejlighed er blevet ledig:

Uge 42 fra den 10/10 til den 17/10. Bemærk, at det er efterårsferie!!

First come - first served

Med venlig hilsen Jan Frederiksen

Kære medlemmer
Vi har fået to uger ledige den absolutte højsæson i Malaga 1-15. august. First come – first served!

For resten glemte jeg i Nyhedsbrev nr. 6: Der er et nyt bestyrelsesreferat på hjemmesiden.

Venlig hilsen
Niels B.

Kære medlemmer:
Der er endnu ledige uger i højsæsonen til vinter i La Clusaz. De plejer at blive revet væk.

Bestyrelsen arbejder ihærdigt videre på opgaven med at opgradere/købe ny(e) lejlighed(er). I den forbindelse er det aldeles afgørende, at vi finder frem til koordinator emner, helst i ildsjælekategorien. Vi opfordrer alle til at genoverveje – i første omgang er det La Clusaz det gælder, men på sigt drejer det sig om, at påtage sig det ansvarsfulde job at finde frem til, indkøbe og installere en ny lejlighed et sted i verdenen.

Venlig hilsen
Niels Bloch
Sekretær

Seneste møde er nu lagt på hjemmeside. Jeg beklager at rækkefølgen ikke rigtigt stemmer.

Breaking News:

Hvad: Generalforsamling den 25. marts 2015 kl 17.

Hvor: Ved diget.

Hvorfor: Yde demokratisk indflydelse på foreningens virken.

 

Vh Niels B.

Nu er chancen der for en skiuge, idet uge 8 er blevet ledig.

så er uge 8 blive lejet ud

Venlig hilsen Henrik

Hej Henrik.
Der laves igen lidt om på liftene i La Clusaz,
To langsomme 2- og 3 sædes lifte på Aiguille nedlægges og estattes
af to højhastigheds 4- og 6 sædes lifte. Den længste går næsten til
toppen af Cret du Loup. De nye lifte starter i Bossonnet i den
øverste del af byen, efter den sidste rundkørsel. Vedlægger billede.
mvh Anders

PS. jeg lykkedes ikke med at lægge billedet på hjemmesiden, men sender det gerne på forespørgsel.
Vh Niels B.

Kære medlemmer
Så går vi snart mod en ny sæson i vores foreningen og det ser vi selvfølgelig frem til.
Det har været et godt år med god belægning i vores lejligheder og det håber vi på fortsætter i den nye sæson.
Vi er også ved at undersøge muligheden for at udvide foreningen med en ny lejlighed evt. beliggende i Grækenland eller Italien.
Vi vil også gerne minde alle om at få betalt kontingent inden årets udløb, så kasseren kan få afsluttet regnskabet.
Til sidst vil vi gerne ønske alle en rigtig GOD JUL OG GODT NYTÅR.

På bestyrelsen vegne.
Johnny Brøndum Hansen”

Desuden:
Bestyrelsesreferat er nu lagt på hjemme siden.
Anden runde af andelsbeviserne er sendt ud.,
Vh Niels B

Nu er der sendt nummererede, underskrevne, originale andelsbeviser til de medlemmer, der har bedt om dem inden midt i september til de adresser, der er kendt af os.
De der har bedt om dem efter den tid, vil få dem efter næste bestyrelsesmøde i november, hvor de vil blive underskrevet.

Venlig hilsen
Niels B.

Kære bestyrelse

Endelig gode nyheder, vores vandproblem i lejligheden er løst, så den igen kan bruges.

God week-end

Sven Bidstrup

Nyhedsbrev
Vi vil efter behov udsende nyt på mail til medlemmerne på forsøgsbasis. Kom gerne med tilbagemeldinger om ønsker og kritik.
Her er det første:

Lissabon
Vi har en vandskade i lejligheden, så vand er sivet ned i lejligheden nedenunder. Koordinatoren er i gang med at løse problemet, men lejligheden kan ikke bebos i en periode,

Jomtien
Fra 01 aug har man indført poolcard som skal medbringes/vises ved besøg til poolområdet. Dette er indført for at udelukke fremmede i at bruge vores område og lægge beslag på liggestole, borde etc.
El forbrug. Der er meget store udsving i vores el-forbrug. Vi har 4 aircon enheder i lejligheden som kan køle lejligheden ned på kort tid. Derfor husk venligst at slukke for alle enheder når i forlader lejligheden. Modsat fosser pengene bare ud af kassen.

Malaga
Alt er vel

La Clusaz
Alt er vel

Alment
Man har nu i nogen tid kunnet se generalforsamlings- og bestyrelsesreferater på hjemmesiden.

Vi har designet en ny version af andelsbeviserne. De er nummererede, så vi starter forfra.
Alle, der gerne vil have et sådant, er velkommen til at bede om dem.

Venlig hilsen

Niels B.
Sekretær

Skilifter i La Clusaz
- 2 ældre stolelifte (Les Praz & La Ruade) nedlægges. Crêt du Merle liften bevares.
- Ny liftstation i toppen af byen (les Bossonnets) med
• Ny telemix (kabine/6-stolelift) til Louveteau plateauen (over Chez Arthur)
• Ny 4-stolelift for at sikre returen til byen
• Underjordisk parkering til 85 biler
• Kasse til liftkort

Venlig hilsen
Henrik
(Kilde: Anders Hundahl)

(PS. Klik på overskriften for at se kort)

 

Afholdes onsdag den 19. marts kl 17 - Ved Diget.

 

Venlig hilsen

Niels B.

Vi har udvidet informationsmængden på hjemmesiden med:

  • Procedure for at leje og afhente bil i i Geneve - under lejligheder/La Clusaz.
  • Bestyrelsesreferater - under foreningen/referater

Og når det bliver aktuelt også med generalforsamlingsreferater.

 

Venlig hilsen

Niels B

Sekretær

 

Foreningen har indgået aftale med Europcar, Geneve om rabat (på ikke i forvejen rabatterede biler) på:
• 20 % for medlemmer med SAS Id-kort
• 15 % for medlemmer uden SAS Id-kort.
Aftalen træder i kraft med umiddelbar virkning, og kan bruges på alle Europcar destinationer, men vi har specifikt fokuseret på Geneve, den franske side, hvor priserne generelt er billigere.

Procedure for leje bliver opdateret under La Clusaz lejligheden/extra, men er allerede nu tilgængelig hos koordinatoren.

Venlig hilsen

Niels B.

Grundet sygdom, har et af vores medlemmer desværre måttet melde afbud til jul & nytår i Jomtien. Ugerne 52+01 er derfor nu ledige.

Begge uger er nu solgt!

Mvh Niels A. 

 

 

Så er Sven opdateret som ny koordinator for Lissabon. 

Nu kan der bookes for hele år 2014

Mvh 

Johnny Hansen

 

 

Venligst bemærk at vores årlige generalforsamling finder sted onsdag den 13 mar
kl 1700 i Klubhuset Ved Diget.

Mvh Niels A.

Venligst bemærk, at vi som vedtaget på gen.forsamlingen i 2012 hæver kontingentet fra 40 til 50 kr pr måned, gældende fra 01 jan 2013. Hvis du har aftalt en løbende overførsel med din bank, skal du selv bede dem om at korrigere beløbet.

Hvis du derimod bliver trukket via din løn i SAS, vil korrektionen ske automatisk.

Mvh Niels A.

 

Til de hurtige er der nu mulighed for en uges skiferie i La Clusaz.

Grundet afbud er uge 8 nu ledige. Henvendelse kan ske til vores  La Clusaz koordinator 

Mvh Henrik Schmidt

Af personlige årsager har vores nu tidligere koordinator for La Clusaz Erik Ejby desværre valgt at fratræde koordinatorjobbet. Han bliver umiddelbart erstattet af Henrik Schmidt som var 1. suppleant.

En stor tak skal i den forbindelse lyde til Erik & hans kone Anni for et rigtig godt arbejde gennem mere end 10 år. Lejligheden som vi købte tilbage i 1986 fremtræder stadigvæk særdeles pæn og velholdt. 

Efter den formelle overlevering i næste uge, vil jeg opdatere billede af Henrik samt hans emailadr etc.

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske Erik alt mulig held og lykke fremover.

Mvh Niels A

 

Venligst bemærk at bookingregler og vedtægter nu er korrekt opdateret. 

Når du booker skal du således huske at informere om det er pri-uger eller ej.

Mvh Niels A. 

Problemet skulle nu være løst. En programmeringsfejl var årsagen til at nogle bookinger forsvandt. 

Mvh Niels A.

 

Vi har på det seneste konstateret at bookinger falder ud og forsvinder. For at være på den sikre side, kører respektive koordinatorer sideløbende deres egen bookingoversigt. 
Er du i tvivl om din booking er noteret kan du altid kontakte den aktuelle koordinator for en bekræftelse. 

Vores Web-Master arbejder på at opklare sagen.

Mvh Niels A.

 

Vi nærmer os midsommer, og for manges vedkommende en tiltrængs sommerferie.
Til de hurtige, er der stadigvæk få ledige uger i vores lejligheder hen over sommeren.
Kig dig omkring på vores hjemmeside og bliv inspireret. Du kan altid kontakte den
aktuelle koordinator for ydeligere information.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommerferie.

På bestyrelsens vegne

Niels A.

Velkommen til SCCFF’s nye hjemmeside. Udviklingen indenfor hjemmesider går meget stærkt, så bestyrelsen har fundet det nødvendigt at skifte til en, som var lettere at administrere. Bl.a. vil det på den nye hjemmeside være muligt for koordinatorerne selv at uploade billeder, ny tekst etc. Kig dig omkring på siden og kom gerne med input til bestyrelsen med forslag til forbedringer. Bemærk venligst, at log ind kun skal bruges af koordinatorerne.

En stor tak til Mugo fra SAS Cargo som har brugt mange timer på at udvikle hjemmesiden.
 
Bemærk i øvrigt, at vi har foretaget et større serviceeftersyn af vores vedtægter, og afholder i den forbindelse ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 15 maj kl 1700 i Klubhuset.
 
Mvh Niels A.